Rigtig godt nytår til jer alle – Kontingent 2021

2021

Kære medlemmer

Rigtig godt nytår til jer alle.

Jeg vælger at tro på, at 2021 bliver et godt år, hvor vi begynder at få styr på virus og smitte og kan se hinanden igen.

Karlebo kro er lukket til 17-1-21.

Så derfor kan vi desværre ikke starte året med vores hyggelige nytårstræf i januar.

Vi havde også planlagt et foredrag til februar, som vi nok må regne med at afvikle senere på året.

Men vi tager revanche, og starter op med nogle gode arrangementer, så snart det er forsvarligt.

Vi håber at i stadig vil være med til at støtte op om Karlebo Kro og Kroforeningen, og at vi må få nogle gode arrangementer sammen i 2021.

Kontingent for 2021.

Betal venligst nu 150kr pr. person til Kroforeningen på mobilpay 46375, husk navn.

Eller overfør 150kr pr. person til Danske Bank reg. nr. 1551, konto nr. 7649827, husk navn.

Planlagte arrangementer:

  • Les Lanciers aften 26-3-2021
  • Generalforsamling 15-4-2021

På snarligt gensyn

og rigtig Godt Nytår på vegne af bestyrelsen

Marianne Schmitto

Formandens beretning 2019 -2020

Siden sidst:

20-4-19 Generalforsamling, 75 deltagere.

25-5-19 Læger uden grænser, 35 deltagere, tak til Johnny der stod for denne aften.

22-8-19 Alzheimer foredrag, Josee formidlede sin viden på en meget interessant måde. Med mikrofonen siddende i kavalergangen fik vi tilsidst justeret lydniveauet.

50 til mad og ialt 75 deltagere.

19-9-19 Dansktop syng med aften, god stemning, 25 sangglade deltagere, Tak til Britt for en glad aften.

26-10-19 dansefest 80 deltagere. Tak til kro for at dække halvdel af underskud. Og tak til Johnny, der var tovholder.

25-11-19 Banko næsten 80 til spisning og 100 til banko. Fin stemning.

nyt lydanlæg og headset. Johnny Handreck styrede lydniveauet selv uden kavalergang. :O)

12-1-20 Nytårstræf. 58 til dejlig frokost buffet.

Gæstetaler var Gravers Graversen, en morsom historiefortæller. og bagefter underholdning af Maud Kofod, gospelsangerinde med klaver under armen, der kunne lidt af hvert og endda også få os til at synge.

Alle på nær 2 var medlemmer og alle på nær 10 havde betalt kontingent.

6-3-20 Traditionsrig Lanciers aften med middag først, og med 17 medlemmer og i alt 30 gæster.

Aprils Generalforsamling blev aflyst 11-3-20

En for kroforeningen meget stille sommer.

Men endnu værre og meget stille for vores kro. Derfor besluttede vi, at overraske vore medlemmer med en gratis hent selv middag fra kroen.

“Spis middag sammen- hver for sig”. Medlemmer kunne afhente et måltid på kroen betalt af kroforeningen. Det var der rigtig mange, der benyttede sig af.

24-9-20 Middag på kroen og Cabaret om Benny Andersen og hans liv og viser. Vi var godt 50 og havde det ikke været for corona restriktionerne, var vi næsten blevet 100 tror jeg. Der var folk på venteliste og kroen blev kimet ned de sidste par uger op til arrangementet, med folk der ville med, fordi de havde set omtalen i lokalavisen. Tak til Peter for en fin aften.

22-10-20 skulle vi så have haft en udskudt generalforsamling, men for at passe på hinanden aflyser vi denne i år. Næste generalforsamling bliver i april 2021

Der skal lyde en stor ros til vore medlemmer i år!!

Vi udsendte betalings opfordring i 4. januar og allerede primo Januar havde de fleste betalt kontingent. Det er super godt gået, og vi håber, at alle vil gentage succesen og betale kontingent i Januar 2021.

Jeg håber at vi snart er ude på den anden side af denne corona tid. Jeg vil rigtig gerne kunne være med til at forberede nye glade tiltag på kroen og ikke være nødsaget til at udsende aflysninger -eller afholde aftener med begrænset antal, mundbind og det forkerte sprit på bordet.

Håber vi ses på kroen snart igen!

Mange hilsner

Marianne Schmitto

formand@karlebo-kroforening.dk

Formand for Karlebo Kroforening

En forårsinvitation fra Karlebo Kroforening

Kære medlemmer,

Spis middag sammen – hver for sig.

Vi må passe på hinanden og desværre holde afstand, men et dejligt måltid mad er altid et stort lyspunkt.

Derfor vil Kroforeningen gerne invitere jer på 1xdagens ret pr. medlem fra Karlebo Kro. (Normal pris 100,- kr., husk du kan godt købe extra)

Tilbuddet gælder for alle medlemmer, der har betalt kontingent for 2020, og der kan vælges en gang fra lørdag d. 4-4-2020 til og med søndag d. 19-4-2020.

Hvordan?

Bestilling senest samme dag frem til kl.10.00 på tlf ‪48280404‬ eller via e-mail post@karlebokro.dk

Afhentning mellem kl.12.00 og 17.00.

Levering mellem kl. 12.00 og 15.00

Levering i kommunen kr. 25. Levering i nabokommune kr. 50.

?‍? Kroens fristelser?‍?

Lørdag, den 4/4:

Kalvemedaillon med salat af saltbagt selleri og syltede svampe, estragonsauce og halv bagt kartoffel.

Søndag, den 5/4:

Svinemørbrad med svampe a la creme og kartoffel.

Mandag, den 6/4:

Kalvekrebinet med stuvede grøntsager i lys sauce.

Tirsdag, den 7/4:

Kylling i karry med ris, lynstegte grøntsager og chutney med chipotle.

Onsdag, den 8/4:

Æblebraisseret svinebryst med persillerodssalat og rodfrugtmos.

Torsdag, den 9/4:

Lammeculotte med ratatouiles og stegt polenta med urter.

Fredag, den 10/4:

Coq au vin med slagterbacon, perleløg og ris

Lørdag, den 11/4:

Saltimbocca af kalvetyksteg med grillede grøntsager og salviesauce

Søndag, den 12/4:

Frikadeller med stuvet kål, kartofler og agurkesalat

Mandag, den 13/4:

Flæskesteg med rødkål, kartofler og brun sovs

Tirsdag, den 14/4:

Wok med tigerrejer, lynstegte løgurter, ristede cashewnødder

Onsdag, den 15/4:

Paprikagryde med svinemørbrad og kålpølser og mos

torsdag, den 16/4:

Oksespidsbryst med peberrodssauce, gulerødder og smørristede kartofler

Fredag, den 17/4:

Hakkebøf med bløde løg, ”franske ærter”, kartoffeltilbehør og skysauce

Lørdag, den 18/4:

Kylling Danoise, rabarberkompot, persille, ovnstegte kartofler og flødeskysauce

Søndag, den 19/4:

Lammefrikassé med kartofler og ramsløgssauce

Ekstra bestilling,  egenbetaling ved afhentning:

  • Dessert Gateau Marcel, 2 lags chocoladekage kr. 35
  • En flaske Hvid Alameda Chardonnay, specialpris kr. 85
  • En flaske Rød Casa Mayor Carbenet sauvignon 2018, specialpris kr 85
  • En flaske Rød Recchia Valpolicella Ripasso, specialpris kr. 105

Glædelig forår

De bedste hilsner

Karlebo Kroforening

Fortællingen om Cabaret’en Benny

Cabaret’en Benny

– Livet er ikke det værste man har

En humoristisk og glædespredende cabaret, hvor man lærer Benny Andersen som person og hans uimodståelige viser bedre at kende

Benny Andersen var et spændende menneske – både som digter, komponist og person – med mange farver og nuancer, både lyse og mørke, milde og vilde! Hans digte og viser er fyldt med humor og humanisme, finurligheder og overraskelser. Og når vi kalder ham for vores nationaldigter, skyldes det jo netop, at han så glimrende forstod, at skrive om at være menneske og dansker – og vi dermed kan spejle os i hans værker og blive klogere på os selv og hinanden.

Med ”BENNY” lader vi publikum se vores mest populære digter og hans eminente viser gennem nye briller. Cabaret’en er bygget kronologisk op om Benny Andersens liv og karriere – i høj grad fortalt gennem hans egne erindringer, prosastykker og digte. Vi viser ham og hans kunst fra mange sider – ”under begge øjne” som han selv skrev – og tegner dermed et sprudlende, inspirerende og helstøbt billede af vores nationaldigter.

De skønne og kraftfulde viser fletter sig om og ind i fortællingen – og vi synger dem, så man rent faktisk kan høre de fantastiske tekster. Cabaret’en indeholder bl.a. viserne: Svantes lykkelige dag, Rosalina, Verdensborger i Danmark, Hymne til skørheden, Lille sang til Nina, Svantes drikkevise, Bjørnen vågner, Vennesang, Barndommens land, Hilsen til forårssolen, Svantes svanesang, Go’ nu nat og Tidseltango. Viserne er udkommet på CD på EXLIBRIS.

Allan Høier, sanger og idémand

Visesanger med speciale i det dansk-svenske repertoire. Medvirket i en lang række forestillinger for Teatret OPtimis. Har lavet adskillige roste vise-CD’er og optrådt i radio og TV. Er desuden blæksprutte og administrator – både hos OPtimis og i andre sammenhænge.

Erik Axel Wessberg, guitarist og arrangør

Medvirket som musiker, skuespiller, komponist, arrangør, kapelmester i forestillinger på bl.a. Århus Teater, Svalegangen, TV Teateret og Odense Teater. Stor undervisningserfaring. Udgivet bøger og CD’er. TV- og radioproducer for DR. Har lavet cabaret med bl.a. Susanne Breuning, Simon Rosenbaum og Ulla Henningsen.

Bo Skødebjerg, instruktør

Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Fastansat skuespiller ved Ålborg Teater 1988-94 og siden arbejdet som freelance skuespiller, instruktør, tekstforfatter og dramatiker ved en lang række teatre. Har senest dramatiseret Dickens “Et juleeventyr” til Randers Egnsteater og “Odyseen” til Folketeatret.

Teatret OPtimis

Har gennem 25 år turneret med humoristiske og tankevækkende cabaret’er. Teatret har gennem årene spillet 15 forskellige forestillinger, hvor viser af bl.a. Bellman, Evert Taube, Cornelis Vreeswijk, Benny Andersen, Sigfred Pedersen og Poul Henningsen har været omdrejningspunktet.

 

fire stjerner

Frederiksborg Amts Avis

Teatret OPtimis opførte teaterstykket ”Benny – Livet er ikke det værste man har” for fulde huse på Nivå Bibliotek. Teaterstykket blev opført med en overraskende og vidunderlig ny vinkel på Benny Andersens liv, forfatterskab og musik. Publikum blev både rørt, bevæget, underholdt og godt informeret. Teatret OPtimis har en meget stor viden om vores nationaldigter og musiker. Et bevægende drama tilsat Benny Andersens vidunderlige sange blev denne aften fremført af to gennemmusikalske musikere i topform. En aften, der spredte glæde. Mine bedste anbefalinger.

Marianne Brockmeyer, Nivå bibliotek

På Gulddysse Kulturgård oplevede et udsolgt hus i aftes med stor begejstring Allan Høier og Erik Axel Wessberg i forestillingen ”BENNY – Livet er ikke det værste man har”. Det var en stor, varm, poetisk og helstøbt forestilling, som gik lige ind. Allan Høier formåede med virkningsfulde, men enkle midler at formidle historien om Benny Andersen – dels som digteren selv og dels som fortælleren – og ikke mindst at få fremført en perlerække af Benny Andersens digte og viser, fint og stemningsfuldt akkompagneret af Erik Axel Wessberg. Det var en livsbekræftende forestilling, som man glad og små-nynnede gik hjem fra, og som varmt kan anbefales til et stort publikum i alle aldre.

Leif Druedahl formand for Gundsø Teater & Musik

 

Tilmelding til arrangementet her

Susanne og Søren har fået ny partner på Karlebo kro

Jimmy, Susanne og Søren

Kære Kroforeningsmedlemmer

Det er os en glæde at kunne meddele, at vi har fået en partner på Karlebo Kro, Jimmy Salugaard,  som pr. 1/10 2019 bliver den nye direktør og daglige leder. Dette har vi gjort, for at sikre Karlebo Kro den bedst mulige fremtid og for at reducere vores egne arbejdstimer til normal fuldtid.

Al personale fortsætter på Karlebo Kro som hidtil – dette inkluderer Susanne som vil varetage samme opgaver som nu, dvs I vil møde hende i telefonen, på mailen og som tjener på kroen, og Søren vil varetage bygningerne samt holde menumøder, stå for vin indkøb o.lign. i samarbejde med Jimmy og vores køkkenchef Jesper.

Jimmy er uddannet kok og tjener samt økonomiuddannet. Hans 2 sønner er hhv udlært kok og i kokkelære, og begge kommer til at indgå i teamet.

Vi håber, I vil tage godt imod Jimmy og hans familie, som flytter ind i lejligheden i løbet af efteråret. Vi selv er flyttet i (endnu mere) landlige omgivelser ? 

Vi glæder os til at se jer alle igen til endnu flere gode arrangementer og fester på Karlebo Kro. 

M.v.h.

Partnerne
Jimmy Salugaard, Susanne og Søren Sparkov-Nielsen
Karlebo Kro
Tlf: 48 28 04 04